Hovedpine

Akupunkturmodsmerter.dk v. Anne Mølgaard, Flintevænget 17, 8464 Galten. Tlf. 60 22 05 19. E-mail: klinik@akupunkturmodsmerter.dk. Se kort her

Lider du af hovedpine?

Hvis du oplever tilbagevendende spændingshovedpine eller migræne, så ved du, at hovedpine kan dræne din energi, så det bliver svært at gøre alt det, du gerne vil - både arbejdsmæssigt og familiemæssigt. Spændingshovedpine og migræne kan betyde, at arbejdsdagen føles tung, og at du har mindre overskud til hverdagen i det hele taget.

 

Spændingshovedpine føles tung og trykkende - eller som om der sidder et stramt bånd rundt om hovedet. Det kan føles, som om hovedpinen starter i nakken og kryber op over baghovedet.

 

Spændingshovedpine er ofte forårsaget af smerter eller spændinger i nakke og skulder - eller spændinger i ansigtsmuskulaturen, f.eks. omkring øjnene. Den kan også udløses af stress eller hårdt sammenbid og en række andre faktorer som f.eks. bestemte fødevarer eller manglende søvn.

 

Migræne er kraftigere og dunkende og ofte halvsidig. Der kan være kvalme og opkast samt lyd- og lysfølsomhed. Migræne kan være med eller uden aura og forværres ved fysisk aktivitet.

 

Der er hjælp at hente, hvis du lider af spændingshovedpine og migræne. Og du kan gøre meget selv for at komme ud af den dårlige spiral, hvor spændinger i nakke og skuldre tiltager, og der kommer flere og flere dage med hovedpine og panodil.

 

I artiklen ”Fem veje til mindre hovedpine” kan du læse nogle gode råd til, hvordan du slipper af med hovedpine. Se også arrangementet "Bliv fri for hovedpine".